Let og stroke

Squash er livsfarligt, hvis man ikke spiller med let og stroke.

Se derfor på nedenstående indføring i reglerne om let og stroke – og brug dem!

 

Grunden til, at man spiller med let og stroke

For at undgå at slå hinanden ned med bolde eller ketchere eller løbe sammen, er der regler for, hvordan man skal tackle sådanne situationer. Helt grundlæggende betyder det, at hvis man er bange for ramme sin modspiller enten med ketcheren eller bolden, så beder man om en ”let”. I fællesskab finder de to spillere så ud af, hvordan man skal bedømme bolden.
Nedenstående skema skal prøve at vejlede, således at spillerne kan finde ud, om der skal ”spilles en let” dvs. der spilles en ombold, eller der dømmes ”stroke”, dvs. spilleren, der beder om en ”let” pga. forstyrrelser i sin tilgang til bolden, får tilkendt bolden som vundet.

 

Skema med spørgsmål

Var der en forstyrrelse i spillet (f.eks. den ene spiller kunne ikke svinge ketcheren tilbage for modspilleren, eller sammenstød af ketchere/spillere)?

Ja = (fortsæt til næste spørgsmål)

Nej = no let

 

Kunne den indkommende spiller have nået bolden og lavet en korrekt returnering, og anstrengte han/hun sig for at gøre det?

Ja = (fortsæt til næste spørgsmål)

Nej = no let

 

Anstrengte den udgående spiller sig for at give den indkommende spiller adgang og frit syn til bolden?

(hændelig forstyrrelse) (bevidst forstyrrelse)
Ja = (fortsæt til næste spørgsmål)

Nej = stroke

 

Kunne den indkommende spiller have slået et vinderslag?

Ja = stroke Nej = let

Som det kan ses af ovenstående skema, må man ikke dække for sin modspillers mulighed for at slå bolden op på frontvæggen. Derfor må man ikke, når man har slået til bolden, løbe ind og stille sig på midten, hvis det forstyrrer modspillerens udsyn til bolden og muligheden for at slå bolden direkte op på frontvæggen.
En god tommelfingerregel er, at hvis man kan gribe sin egen bold, er der højst sandsynligt ”stroke” til modspilleren. Spillet stoppes og dermed undgås situationer, hvor den ene part bliver slået af en ketcher eller rammes af bolden.

Er der spørgsmål om brugen af ”let” og ”stroke” er I velkomne til at kontakte en divisionsspiller eller en fra bestyrelsen.